Søg
  • Eva Anna Svelmøe Davidsen

ØJEBLIKKETS PERLER


Jeg startede faktisk på at skrive denne blog for en del dage siden, da jeg altid bliver så glad og inspireret af denne årstid. Jeg elsker nemlig at gå mne ture i de klare december aftner og faktisk også de tågede af slagsen. Ja selv blæsten er jeg vild med fordi den får min styrke til at blomstre. Blæsten skal nemlig slet ikke forhindre mig i at komme ud og gå min daglige tur. Jeg skriver lidt ind i det tidligere skrevne og blander derfor aftnens øjeblikke med de tidligere.

Jeg bliver høj i stjernehimlen og når jeg opdager Karlsvognen og de andre stjernebilleder hilser jeg på dem. Der er noget helt specielt over dem om vinteren synes jeg. Mon andre har det ligesådan? Jeg elsker virkelig de øjeblikke. I aften er en speciel aften, da jeg havde selskab af månen. Den stod nemlig op allerede 16.20 nogle steder i landet og klokken 17.30 oplyste den hele min grund, skoven og markvejen. Så jeg var nærmest lykkelig i denne smukke stund. Det er i øvrigt supermåne idag og månen går ikke ned før mandag morgen omkring 8.20! WAUW.

Stjernehimmel og stilhed i Caribien

Også når jeg går tur eller sidder ved Cane Bay og elsker stjernerne, så er det vel i virkeligheden nogle af de lykkeligste stunder. Jeg bliver fyldt med lykke bare ved tanken om at sidde ved Cane Bay, ved foden af Mount Eagle og kigge op på himlen og samtidig have sanserne fyldt med lyde fra frøer og græshopper. Det er noget af det smukkeste jeg ved. Så både i de lune St. Croix aftner og de kolde, danske december aftner er det for mig nogle af øjeblikkets perler.

Der forbruges ingen energi, der spildes ingen resourcer og det som jeg sidder og glædes ved har i virkeligheden også glædet de første mennesker på jord for 2 millioner år siden. Det er - for mig - noget af det mest sensationelle og mest fascinerende, der findes og noget som andre måske ikke skænker en tanke. Måske synes de, at det er ubetydeligt og kedeligt fordi det har eksisteret uendeligt længe. Men netop fordi det har eksisteret så længe, er det så fascinerende - synes jeg.

Vi kan brainstorme og opfinde i en uendelighed men mon vores opfindelser vil gøre indtryk som stjernehimlen kan det? Tænk engang ... Hver evige eneste aften kan vi gå en tur i mørket og helt gratis og uden at forbruge resourcer, forundres over den smukke himmel.

Kombinationen af stjernehimlen og gåturen gør mig glad og let. Det er blandingen af klarhed, stilhed, skønhed og taknemmelighed, der fylder mit sind og den følelse, som det hele skaber indeni er så simpel, enkel og kompleks på en gang.

Det hele står lidt stille og imens hver eneste skridt også giver mulighed for at fylde lungerne med frisk luft, så giver mørket også en uendelig ro.

Når øjnene ikke bombarderes med indtryk, farver, hurtige biler (som heldigvis holder mere fri om aftenen) og cyklister, mennesker, flyvemaskiner og så videre, så er det som om øjnene leder efter noget andet. De kigger derfor indad og det gør bare godt at kigge lidt indad og se om der findes noget indhold jeg kan være stolt af. Det varierer skulle jeg hilse og sige.

Nyd super månen derude,

Kh Eva Anna


21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tekst og billeder af Eva Anna Svelmøe Davidsen I 53 55 27 77

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon