Søg
  • Eva Anna Svelmøe Davidsen

NO MORE QUICKFIXING


På med huen – ud i efteråret!

Er du træt af at starte forfra igen og igen og igen? JA, det er da ikke ret fedt at skulle starte forfra hele tiden for hvor meget får du så ud af dine gode hensigter?

Det er ingen hemmelighed overhovedet, at det kan være en sej nød at knække i en travl hverdag. Det ER gået op for os. Men er det rigtigt gået op for os, at vi så skal investere lidt tid i os selv?

Nu er der en mulighed for at opleve, hvad det vil sige, at du tager tid til dig, tid til at finde ud af, hvordan du kommer fra A til B og hvordan du kan bruge samme princip, når du gerne vil opgradere dine vaner, så de passer til DIG!

At Quick-Fixe den er ikke længere cool

En større forståelse og indsigt i vores handlemønstre er blevet mere interessant og især for det travle menneske. Der er kommet et ønske om at kunne kombinere en travl hverdag med rolige øjeblikke.

Vores handlemønstre, altså vores vaner og rutiner er vores bedste ven fra vi vågner til vi går I seng. Vi kan ikke, konstant, opfinde alt vi gør og derfor er det genialt, at vi kan kode os til at bruge mindre energi på dagens gøremål ved at hive fat i vaner og rutiner per automatik.

Men – hvad er det så for vaner vi hiver fat i? Hvad er det for en automatik vi har fået indkodet? Det må gerne være en automatik, som leder os derhen, hvor vi selv synes, at “her er fedt at være”.

Kender du det med, at “Det kan få lov til at vente til en anden god gang”?

Det gøres bedst med hjertelighed

Om det er træningen, morgenmaden, din alenetid eller sengetiden, der igen og igen udskydes, ja, så er det blot blevet en vane og den kan sagtens skiftes ud med en ny! Men, det gøres bedst og mest effektivt, når vi ikke giver os selv dårlig samvittighed. Når vi er kærlige og hjertelige overfor os selv, så får vi langt mere ud af vores indsats og vores ønske om at øve på de gode vaner bliver hørt. Jeg møder SÅ mange mennesker, som dunker sig selv oveni hovedet, så jeg bruger tid på min MINDCAMP til at inspirere til det modsatte, nemlig at bygge nye vaner med et stort hjerte.

Når jeg modtager beskeder som denne, så jubler jeg fordi jeg ved, hvor fedt det er, når man lykkes med det man sætter sig for og succes avler succes og derfor fortsætter de gode vaner med at strømme indefra. Det er det, der er fokus på med MINDCAMPEN: At det kommer indefra.

"Hej Eva.

Vil bare lige sige at jeg er kommet ind i en god periode, hvor jeg kommer ud at gå, spiser ordentligt morgenmad, ikke har lyst til Pepsi Max og kan se at vægten bevæger sig lidt nedad – JUHUUU. Knus Anja"

Med den vil jeg ønske jer en dejlig aften

Kærlig hilsen

Eva Anna


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tekst og billeder af Eva Anna Svelmøe Davidsen I 53 55 27 77

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon