Søg
  • Eva Anna Svelmøe Davidsen

KAN JEG HJÆLPE MED NOGET?


Det er et hjerteligt, ærligt og et nysgerrigt spørgsmål.

Måske er du endda også nysgerrig på at vide om der er noget om det.

Hele livet har jeg været meget optaget af det med vores vaner og det er bestemt ingen tilfældighed, at jeg arbejder mere målrettet med netop det lige nu.

Igennem mere end 25 år har jeg beskæftiget mig med sundhed, livsstil, vaneændring og nysgerrigt observeret og læst om det at være god til at ændre på nogle vaner, man ønskede langt væk. Sandheden er, at man netop ikke skal ønske dem langt væk. Men det er blot en ganske lille del af det spændende og udfordrende vanesæt vi er i besiddelse af. Et vanesæt, der egentlig skal hjælpe os til netop at gøre livet nemmere, men som alt for ofte gør det modsatte.

Jeg har i alle de år set, hvor svært det kan være at lave om de indgroede vaner og mest har jeg lagt mærke til det folk siger omkring det. Dem, der siger, at de ikke kan lave det om, de kan ikke. Det har vist sig gang på gang.

Det man siger er man selv. Men sådan behøver det ikke at være.

Det har altid været vigtigt for mig at slå fast, at man ikke bare skal lave om for at lave om. Hvis man ønsker et vaneboost, så er det super vigtigt, at finde frem til, hvorfor der ønskes forandring. Det har også altid været super vigtigt for mig at sige, at DU er god som du er. DU er skøn. Dine vaner kunne godt trænge til et boost, men DU er GOD!

Min filosofi omkring det at give sig selv et vaneboost handler om noget så super simpelt som, at forbedringen gør livet nemmere.

Du kan have rigtigt mange gode grunde til at ønske forandring og forbedring, men derfor kan du sagtens gå i stå eller føle dig udfordret i dine nye vaner. Derfor er det super vigtigt at minde dig selv om, at den tid du vælger at bruge på at ændre lidt på vanerne, den er altså vanvittigt godt givet ud simpelthen fordi livet bliver lidt eller meget nemmere bagefter.

Netop alt det her og meget mere er der fokus på i min MINDCAMP. Simpelthen at stole på en proces, der både er spændende og udfordrende, givtig og altså med til at gøre livet nemmere og dermed også sjovere. Har vi nemmere ved tingene er der også mere overskud til andet og når vi får vores mindset trænet til at tænke i muligheder, så er det bare livskvalitet udover alle grænser, der strømmer ind i hjertet og ikke mindst ind i hjernen.

Processen starter med en gåtur og på 42 dage, sker der noget med krop og sjæl, som virkelig er lærerigt og brugbart.

I de 42 dage arbejder vi med gentagelse og hvorfor det?

GENTAGELSE FREMMER FORSTÅELSE

Vi lærer nemmest noget nyt ved at få gentaget et budskab.

Det skaber tryghed og det skaber tillid til afsenderen af budskabet.

Beslutter man sig for at være med på en MINDCAMP er man selv afsender af et budskab til sig selv og efterhånden som man bevæger sig fremad virker det og det er fordi det gentages.

Gåturen er det, der gentages, men det man ønsker at have fokus på er typisk meget forskelligt og det er 100% individuelt. Ved gentagelsen skabes der tryghed, tillid og succes og det avler succes og overføres direkte til livets gang.

Så kan jeg hjælpe med noget? Hvad tænker du?

Kærlig hilsen

Eva Anna


55 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle