Søg
  • Eva Anna

What DREAMS are made of


Ja, hvad er det vi drømmer om og hvad gør vi ved de drømme? Jeg synes det er interessant, hvorfor så mange mennesker går rundt og venter på at vinde i Lotto. For nogle er det en venten på millionerne og SÅ bliver livet godt, for andre er det en venten på den eneste ene eller noget helt tredje. Men hvorfor den venten?

Lad os nu bare gøre det vi har passion for. Hvad er det, der holder os tilbage? Hvad er vi bange for? Hvad frygter vi der sker, hvis vi følger vores drømme?

Jeg har faktisk tit tænkt, at det ville være så vildt at få mine drømme opfyldt, at det var for grænseoverskridende og måske endda ligefrem angstprovokerende. Tænk, hvis det skulle lykkes!

Ja, det virker jo helt vanvittigt at skrive sådan - at tænke sådan - men jeg tror, at der er noget om det. At det hænger sammen med frygt.

Frygt for fiasko eller frygt for succes (jo, dét kan man faktisk godt være bange for). Frygt for at være egoistisk, frygt for at svigte andre. Men hvad sker der egentlig med os, hvis vi svigter os selv? Hvis vi ikke også er egoistiske? Jeg gik efter mine drømme i de mange år jeg var i Caribien og jeg gik direkte efter drømmen om at købe mit hus og på en måde har jeg vel øvet mig stille og roligt og pludselig er jeg blevet lidt bedre til at gøre det, der skal til for at drømmene går i opfyldelse som vi siger.

For mig handler det om at handle i stedet for at snakke, eller drømme. Men først skal vi altså drømme for det er jo der det hele starter og hvordan startede min drøm, min passion for at inspirere til forandring?

Hvordan dælen blev jeg så passioneret omkring det at forsøge at afkode menneskets besvær med at ændre vaner? Det handler om at finde helt ind til benet. Ikke bare det at `give gode tips`eller `vise vejen` eller `vejlede` - nej sådan rigtigt finde en helt konkret måde, som er så simpel at komme igang med og så lade processen arbejde for sig og for den enkelte indtil det lykkes. Noget som alle simpelthen kan. Noget, som er SUPER nemt, lavpraktisk og som gemmer på hemmeligheder, der viser sig selv uden den store indsats.

Da jeg gik igang. Da det pressede sig så meget på, at det var uundgåeligt at beskæftige mig med det, lod jeg det bare forme sig. Starten udsprang af et fuldstændigt fantastisk foredrag under Scandinavian Gathering 2017 i Gøteborg af Renata Klumska. Tjek hende ud, hvis du er nysgerrig.

Shit - der skete bare noget under det foredrag. Da jeg kom hjem igen, gik der kun 2 dage før jeg gik igang med at afprøve mine tanker og ideer. Men igen. Det var uundgåeligt og undervejs spurgte jeg mig selv mange gange, hvorfor det føltes så bekendt at beskæftige mig med noget så nyt.

Jeg opdagede hurtigt, at det ikke var nyt. Det her var noget, der havde optaget mig siden jeg var barn. Siden jeg begyndte at lære, hvad livet går ud på, eller hvad det for nogle, går ud på. Jeg er ikke den eneste, der er vokset op i et alkoholhelvede og jeg har for længst fundet fred med det og accepteret, at sådan blev mit liv. Sådan blev min start. Jeg behøver ikke smide om mig med statistikker. Vi ved det godt. Mange børn vokser op på den måde. Det er meget trist, at vores velfungerende land stadig ikke får løst mange af den slags udfordringer for vores børn. Vi er jo ikke dumme eller ... vi er veluddannede og vores ledere er ikke mindre begavede - eller?

Jeg blev meget åben omkring det efter jeg vendte hjem fra St Croix og derfor begyndte mange også at dele deres historier med mig. Jeg er ikke alene og jeg er ikke offer. Jeg er blevet utroligt stærk, men absolut også sårbar på visse punkter - som andre også er det, på andre punkter. Men ... det jeg husker så ufatteligt tydeligt og især efter, at jeg søsatte mine ideer for at finde ud af om det kunne bruges, det var mit håb. Det tilbagevendende naive håb om, at NU var der forandring. Nu var der forbedring. Nu blev alt godt. Nu var alkoholen lagt på hylden og der var næsten normale tilstande. Jeg kan huske glæden sprede sig og håbet forplante sig og glæden blive en del af dagen og alle tanker indeni blev lyse og lette som ugerne gik.

Så kom det tidspunkt, hvor lyset blev slukket. Alkoholen og uroen var igen en del af hverdagen. Indeni var der atter sort, det var tungt og usikkerheden om, hvilke situationer, der nu opstod, fyldte mere end noget andet.

Men .. så en dag, så var der forandring og der var håb, glæde, lys, lethed og summen af liv i tankerne. Den naive tro på evig forandring forsvandt ALDRIG: Jeg blev ved med at tro på at mennesket kan forandre sig. Min mor troede også på det. Men en dag holdt hun op med at tro på det. Jeg troede på det. Jeg var ligeglad. Jeg kunne mærke indeni, at jeg troede så meget på det, at INGEN kunne fortælle mig andet. Da jeg blev ældre og begyndte at læse om alkoholisme og andre former for afhængighed, der kan ødelægge vores hjerne, troede jeg stadig på det. Mennesket kan forandre sig - hvis det vil (og hvis det får støtte).

En rigtig typisk dimension, der ofte rammer børn, ramte også mig. Jeg VILLE så inderligt gerne hjælpe min far. Jeg var ikke sur og vred, Jeg vidste udemærket godt, at han havde det svært. Det var ikke fordi han var et dårligt menneske, men fordi han havde et anderledes sind. Som helt lille vidste jeg udemærket godt, at det var sådan det var. Og jeg ville SÅ hjertens gerne gøre noget for ham, så han kunne forandre sig og gøre det jeg vidste han gerne ville gøre. Jeg kunne ikke bære at se ham være ude af stand til at gøre det han gerne ville gøre. Han var intelligent, en dygtig sportsmand, super empatisk (ja faktisk) og super høflig og hensynstagen overfor - andre. Han var ret spirituel (har jeg senere fundet ud af) og han kan læse mennesker. Han ved udemærket godt, hvad der foregår. Min far er et fantastisk menneske - når - vi trækker alkoholen fra.

Han valgte - alkoholen og med det valg, hørte en masse vanvid med. Præcis som for andre.

Mine drømme (nogle af mine drømme eller måske i virkeligheden dem alle) er blevet til i alkoholens vanvid. Jeg tror stadig på, at mennesket kan forandre sig. Jeg tror SÅ meget på det og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at inspirere til forandring. Du kan stole på en ting - jeg VED, hvor svært det kan være - med enhver form for forandring. Men lad os nu vælge at gå efter det vi ønsker os! Lad os nu tage den vej vi gerne vil gå og øve os til vi kan det og få opfyldt et par drømme.

Kærlig HIlsen

Eva Anna


15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tekst og billeder af Eva Anna Svelmøe Davidsen I 53 55 27 77

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon